Når du åbner en hjemmeside, bruger du sandsynligvis open source-software uden at tænke over det. Servere, programmeringssprog, dele af din telefons operativsystem og utallige små værktøjer bag kulisserne bygger på kode, som hvem som helst kan læse. Alligevel er begrebet omgærdet af misforståelser: at det er gratis, at det laves af hobbyister i kælderen, eller at det hele er et fri-for-alle.
Sandheden er mere interessant. Open source er et system af licenser, vaner og økonomiske aftaler, der gør det muligt for tusindvis af mennesker at bygge videre på hinandens arbejde. Her er, hvordan det hænger sammen.
Hvad vil open source egentlig sige?
Al software skrives som kildekode, læsbare instruktioner, som programmører kan forstå. Normalt holder en virksomhed koden hemmelig og giver dig kun det færdige program. Ved open source er kildekoden offentlig, og licensen giver dig ret til at bruge, studere, ændre og dele den, inden for nogle nærmere vilkår.
Det er ikke det samme som gratis. Mange open source-programmer koster ingenting at hente, men åben kildekode og pris er to forskellige ting. En virksomhed kan godt sælge support, drift eller en færdigpakket udgave af et open source-projekt. Omvendt er gratis software ikke nødvendigvis åben: et program kan være gratis at bruge, men med lukket kode.
Du kan også støde på begrebet fri software. De to udtryk dækker i praksis næsten de samme programmer, men de betoner forskellige ting. Fri software lægger vægt på brugerens frihed til at kontrollere sin software, mens open source oftere fremhæver den praktiske side: at åben udvikling giver bedre og mere pålidelig kode. For dig som bruger er forskellen sjældent afgørende.
Hvem laver det?
Billedet af den ensomme frivillige har noget på sig, og der findes projekter, som drives af enkeltpersoner i deres fritid. Men en stor del af den software, som bruges bredt, vedligeholdes i dag af en blanding af frivillige, ansatte i virksomheder, forskere og ikke-kommercielle fonde. Virksomheder bidrager ofte, fordi de selv bruger softwaren og har interesse i, at den fungerer.
Arbejdet foregår typisk åbent. Hvem som helst kan melde en fejl, foreslå en ændring eller sende en rettelse. Det er så projektets vedligeholdere, der afgør, hvad der bliver taget ind. De er sjældent kendte, men de har et stort ansvar, fordi mange andre afhænger af deres beslutninger.
Når et projekt vokser, opstår der ofte regler for, hvordan beslutninger tages, hvem der må rette i koden, og hvordan man opfører sig over for hinanden. Nogle drives af en enkelt hovedperson, andre af udvalg eller fonde. Og hvis fællesskabet bliver uenigt, kan nogen tage en kopi af koden og fortsætte i en ny retning. Det kaldes en fork, og det er en af de store styrker ved open source: ingen kan holde koden som gidsel.
Hvordan fungerer licenserne groft?
Uden licens må du som udgangspunkt ikke bruge andres kode, selv om den ligger offentligt tilgængelig. Licensen er det, der gør koden fri. Der findes mange, men de fleste kan sorteres i to hovedgrupper.
De tilladende licenser
Disse licenser stiller få krav. Du må bruge koden, ændre den og endda indbygge den i dit eget lukkede produkt, så længe du bevarer oplysningerne om oprindelsen og licensen. De er populære hos virksomheder, fordi de lægger få bånd på, hvad man bagefter gør.
Copyleft: del og del lige
Copyleft-licenser går et skridt videre. Hvis du ændrer koden og udgiver resultatet, skal du typisk udgive dine ændringer under samme slags licens. Princippet er, at friheden bliver ved med at følge koden videre. Detaljerne varierer mellem licenserne, blandt andet i hvor meget af et projekt kravet rækker ud over.
Licenser er juridiske tekster, og ingen af ovenstående er juridisk rådgivning. Skal du bruge open source-kode i et erhvervsprojekt, så læs licensen nøje og søg om nødvendigt rådgivning.
Hvem betaler for det hele?
Det er det klassiske spørgsmål. Hvis softwaren er fri, hvem betaler så udviklerne? Svaret er, at der findes flere modeller, og at mange projekter kombinerer dem:
- Donationer og sponsorater: brugere og virksomheder støtter projektet løbende eller med enkeltbeløb.
- Ansatte udviklere: virksomheder, der bruger softwaren, betaler medarbejdere for at arbejde på den.
- Tjenester omkring softwaren: support, rådgivning, drift og hosting sælges, mens koden er åben.
- Dobbelt licensering: koden udgives både åbent og under en betalt licens til dem, der ikke vil følge de åbne vilkår.
- Fonde og offentlig støtte: nonprofitorganisationer og offentlige midler finansierer vigtig infrastruktur.
Ingen af modellerne er perfekte. Flere projekter, som store dele af internettet hviler på, har i perioder været underfinansierede og været afhængige af få, pressede mennesker. Det er en velkendt udfordring i miljøet, og den diskuteres løbende.
Hvor møder du open source i hverdagen?
Mere end du tror. En stor del af de servere, der leverer hjemmesider, kører på open source. Det gælder også mange af de programmeringssprog og værktøjer, apps bliver bygget med, og flere af de komponenter, som din telefon, din router og dit smart-tv bruger i det skjulte. Selv store kommercielle produkter indeholder typisk mange open source-dele.
Det betyder, at en fejl i et lille, ukendt projekt kan få konsekvenser langt væk, fordi mange andre bygger oven på det. Det er også derfor, debatten om finansiering og vedligeholdelse er blevet mere højlydt. Åben kode er infrastruktur, og infrastruktur skal passes.
Er åben kode mere sikker?
Argumentet er, at når mange kan læse koden, bliver fejl opdaget hurtigere. Der er noget om det, men det er ikke en garanti. At koden er åben, betyder ikke, at nogen faktisk har gennemgået den, og små projekter kan have få øjne på sig. Samtidig kan lukket software være grundigt testet af professionelle.
Det, der oftest afgør sikkerheden, er, hvor aktivt et projekt vedligeholdes, og hvor hurtigt rettelser når ud til brugerne. Et opdateret program er bedre end et forladt, uanset licens.
Hvad betyder det for dig?
Som almindelig bruger kan du møde open source på mange måder: i en browser, et kontorprogram, et medieafspilningsværktøj eller et helt operativsystem. Fordelene er ofte gennemsigtighed, mulighed for at undgå binding til en enkelt leverandør og et fællesskab, der kan hjælpe, hvis noget går galt.
Ulemperne kan være en mindre poleret brugeroplevelse og mindre officiel hjælp. Tjek, at projektet har aktivitet, og at det opdateres jævnligt. Og hvis du har glæde af et projekt, så overvej at støtte det, som du kan, med en donation, en fejlrapport eller en venlig tak. Det koster ikke meget, men det hjælper dem, der holder det kørende.
