Linux driver en stor del af internettets servere og ligger gemt i alt fra routere til telefoner. På den almindelige computer derhjemme er det til gengæld stadig et mindretalsvalg. Nogle har prøvet det og kom aldrig i gang igen. Andre lovpriser det og vil aldrig tilbage. Sandheden ligger et sted midt imellem og afhænger af, hvad du bruger din computer til.
Det gode er, at du kan afprøve Linux uden at ændre noget på din maskine. Her er det, du bør vide, før du går i gang: hvad en distribution er, hvordan du prøver det sikkert, og hvad du skal være opmærksom på, når det gælder programmer, spil og hardware.
Linux er en kerne, ikke et færdigt system
Strengt taget er Linux kun kernen, det inderste lag, der styrer hardwaren og sørger for, at programmer kan køre. Det, du installerer på din computer, kaldes en distribution. Den består af kernen, et udvalg af programmer, et installationsprogram og et skrivebordsmiljø, altså det, du ser og klikker på: vinduer, menuer og proceslinje.
Det forklarer, hvorfor Linux kan føles så forskelligt fra maskine til maskine. Forskellige distributioner kan se og opføre sig meget forskelligt, selv om motoren nedenunder er den samme. Der findes også forskellige skrivebordsmiljøer, nogle der minder om Windows, andre om macOS og nogle med et helt eget udtryk.
Hvilken distribution skal du vælge?
Der er mange at vælge imellem, og det kan virke uoverskueligt. Som nybegynder er det sjældent nødvendigt at vælge perfekt. Se efter en distribution, der er rettet mod almindelige brugere, har en stor brugergruppe og god dokumentation, så du kan finde svar, når noget driller.
Et vigtigt skel går mellem stabile udgaver, der ændrer sig langsomt og får sikkerhedsrettelser i lang tid, og udgaver, der hele tiden får de nyeste programversioner. Stabilitet er som regel en god idé, hvis computeren skal bruges til arbejde. De nyeste versioner passer bedre, hvis du gerne vil følge med og kan leve med lidt flere ændringer.
Prøv først fra en live-USB
Du behøver ikke installere noget for at prøve Linux. De fleste distributioner kan startes direkte fra en USB-nøgle, en såkaldt live-USB. Systemet kører fra nøglen, mens din almindelige harddisk bliver liggende urørt. Det er et godt sted at se, om skærm, lyd, wifi og tastatur virker, og om du overhovedet kan lide at bruge det. I grove træk går du frem sådan her:
- Hent installationsfilen fra distributionens officielle hjemmeside, og tjek eventuelt filens kontrolsum, så du ved, at den er uændret.
- Skriv filen til en tom USB-nøgle med et dertil egnet program. Bemærk, at nøglens indhold bliver slettet.
- Genstart computeren, og vælg USB-nøglen i opstartsmenuen. Hvordan det gøres, afhænger af producenten.
- Test det, du bruger til dagligt, før du beslutter dig for noget.
Beslutter du dig for at installere, så tag først en sikkerhedskopi af dine filer. Installerer du Linux ved siden af det eksisterende system, kan der gå noget galt undervejs, og så er en kopi billig forsikring. Brug eventuelt en gammel computer til de første forsøg.
Et alternativ er at køre Linux i en virtuel maskine, altså et program, der lader et helt styresystem køre i et vindue oven på dit eksisterende. Det er ikke lige så hurtigt som en rigtig installation, men det er et trygt sted at lære de grundlæggende ting at kende.
Programmerne: hvad får du, og hvad mangler?
Programmer hentes typisk fra en samlet programbutik eller en pakkehåndtering i stedet for fra hjemmesider. Det er bekvemt, fordi opdateringerne samles ét sted. Du får ofte browser, kontorpakke, billed- og videoredigering og lydafspillere med fra start eller med få klik.
Til gengæld findes nogle kendte programmer ikke i en Linux-udgave. Det gælder især visse professionelle værktøjer til grafik, video og specialiseret erhvervssoftware. Der er ofte alternativer, men de arbejder ikke altid på samme måde og kan have problemer med at åbne komplekse filer, du har lavet i et andet program. Det er vigtigt at tjekke på forhånd, hvis du er afhængig af et bestemt program.
Der findes kompatibilitetslag, som kan køre nogle Windows-programmer på Linux. De virker i mange tilfælde, men ikke altid, og resultatet kan variere fra program til program. Brug dem som en mulighed, ikke som en forudsætning. Mange opgaver kan i dag løses i en browser, og her er forskellen mellem styresystemerne mindre.
Vær også forberedt på, at du indimellem skal skrive en kommando i en terminal for at løse et problem. Det er sjældnere, end det har været, og mange almindelige opgaver klares helt uden. Men guides på nettet vil ofte vise løsningen som en kommando, og det hjælper at kende lidt til, hvad du kopierer ind. Kopier aldrig kommandoer, du ikke forstår, fra ukendte kilder.
Kan du spille på Linux?
Her er billedet blevet markant bedre de senere år. Mange spil kan køre via kompatibilitetslag, og nogle findes i udgaver til Linux. Alligevel er det ikke alle spil, der kører, og nogle kører dårligere end på Windows.
Den typiske snublesten er onlinespil med særlig beskyttelse mod snyd. Nogle af dem blokerer Linux-spillere, enten fordi udvikleren ikke har aktiveret understøttelse, eller fordi systemet ikke kan køre beskyttelsen. Tjek derfor de enkelte spil, du holder af, inden du skifter. Fællesskaberne omkring spil og Linux samler ofte erfaringer, du kan læse dig til.
Hardware: det, der kan drille
Driverne, der får hardwaren til at tale med systemet, er i vid udstrækning indbygget i kernen. Det betyder, at mange computere virker uden ekstra installation. Alligevel er det her, du oftest støder på problemer. Typiske kandidater er wifi-chips, grafikkort, fingeraftrykslæsere, specialknapper på bærbare og visse printere og scannere.
Grafikkort kan nogle gange kræve en ekstra driver fra producenten for at yde det bedste. De fleste distributioner kan hjælpe med at installere den, men det er et af de steder, hvor du kan få brug for at søge hjælp. Live-USB’en er netop derfor så nyttig: du opdager hurtigt, om noget af det vigtigste ikke virker.
Hvad betyder det for dig?
Linux er ikke Windows eller macOS med et andet ikon. Det kræver en smule nysgerrighed og et par aftener, hvor du lærer, hvordan tingene hænger sammen. Til gengæld får du et system, der er gratis, kan tilpasses langt mere end de fleste, og som kan genoplive en ældre computer.
Start med en live-USB, noter de programmer og spil, du ikke kan undvære, og tjek dem én for én. Er listen kort, kan det være et godt skifte. Er den lang, kan Linux måske være et supplement på en ekstra maskine, indtil du ved mere.
