Du har lige hentet en ny app. Før du når at bruge den, dukker en rude op: “Må appen få adgang til din placering?” Du trykker på Tillad, fordi du gerne vil videre. Mange af os gør det flere gange om ugen uden at tænke nærmere over det.
Den lille rude er dog mere end en irriterende formalitet. Den er et af de vigtigste værktøjer, du har til at bestemme, hvad en app må vide om dig. Her får du forklaret, hvad tilladelserne rent faktisk giver adgang til, hvorfor apps beder om dem, og hvordan du får overblik over det, du allerede har sagt ja til.
Hvorfor spørger telefonen overhovedet?
Moderne mobile styresystemer som iOS og Android bygger på en grundidé: Hver app lever i sin egen lille indhegning. Den kan ikke bare kigge ind i andre apps, læse dine billeder eller tænde mikrofonen. Vil den noget, der rækker ud over indhegningen, skal den først spørge styresystemet, og styresystemet spørger dig.
Det er altså ikke appen, der afgør, om den får adgang. Det gør du. Appen kan bede, men det er styresystemet, der holder døren og kun åbner den, hvis du siger ja. Det betyder også, at du kan ombestemme dig senere. En tilladelse er ikke en underskrift på en kontrakt, men en kontakt, du kan slå til og fra.
Placering: fra cirka til præcis
Placering er en af de tilladelser, der oftest efterspørges. Telefonen kan finde ud af, hvor du er, ved at kombinere flere kilder: satellitsignaler fra GPS og lignende systemer, wifi-netværk i nærheden og mobilmaster. Jo flere kilder, jo mere præcist bliver resultatet.
Både iOS og Android lader dig typisk vælge mellem præcis og omtrentlig placering. En vejrapp har sjældent brug for din nøjagtige adresse. Den kan vise regnen i dit område med en omtrentlig placering. En navigationsapp har derimod brug for den præcise, og den giver mening kun at have, mens du kører.
“Kun når appen er i brug” er ofte nok
De fleste placeringsspørgsmål tilbyder valg som “Kun mens appen bruges”, “Spørg næste gang” eller “Tillad altid”. Forskellen er stor. Med “altid” kan appen følge dig i baggrunden, også når den ikke er åben. Det kan være relevant for en app, der skal advare dig, når du forlader hjemmet, men for de fleste apps er “kun mens appen bruges” rigeligt.
Over tid tegner en samling placeringer et detaljeret billede: hvor du bor, hvor du arbejder, hvornår du plejer at være hjemme. Det er netop derfor, placeringsdata er attraktive, og derfor, de fortjener en ekstra overvejelse.
Kontakter: andres oplysninger er også i spil
Når en app beder om adgang til dine kontakter, handler det ikke kun om dig. Din adressebog indeholder navne, telefonnumre og måske e-mailadresser og fødselsdage på mennesker, der aldrig har taget stilling til, om den app skal kende dem.
Der er legitime grunde til at give adgangen. En beskedapp kan bruge den til at vise, hvilke af dine bekendte der allerede er på tjenesten. En app til deling af regninger kan lade dig vælge venner fra listen. Men spørg dig selv, om funktionen kræver hele adressebogen, eller om du lige så nemt kunne taste et enkelt nummer ind. Nogle styresystemer tillader nu, at du kun deler udvalgte kontakter frem for hele listen, og det er en mulighed, du med fordel kan bruge.
Mikrofon og kamera: de mest følsomme sensorer
Kamera og mikrofon er telefonens øjne og ører. En videoopkalds-app, en scanner til kvitteringer og en app til stemmebeskeder har alle et oplagt behov. Her er tilladelsen helt rimelig, og du vil opdage, at appen ikke fungerer uden.
Det bliver mere tvivlsomt, når en app uden oplagt grund vil have adgang. En lommelygte-app, der beder om mikrofonen, eller et simpelt spil, der vil bruge kameraet, bør få dig til at løfte et øjenbryn. Der kan være en forklaring, men tilladelsen svarer sjældent til appens egentlige formål.
De nyere udgaver af både iOS og Android viser typisk en lille indikator på skærmen, når kameraet eller mikrofonen er i brug. Hold øje med den. Dukker den op, mens du ikke selv har gjort noget, er det værd at undersøge, hvilken app der står bag.
Hvorfor beder en app om mere, end den har brug for?
Nogle gange er det slåpligt. Udviklere beder om en bred tilladelse, fordi det er nemmere end at gøre appen robust nok til at fungere med mindre. Andre gange er forklaringen forretningsmæssig: Mange gratis apps tjener penge på annoncer, og data om, hvor du er, og hvad du interesserer dig for, kan gøre annoncer mere målrettede og dermed mere værdifulde.
Du kan ikke altid gennemskue motivet, og de fleste udviklere har ikke dårlige hensigter. Men tommelfingerreglen er enkel: Hvis tilladelsen ikke har en tydelig forbindelse til det, appen skal gøre for dig, så sig nej og se, om appen stadig virker. Det gør den ofte.
I Europa er der desuden regler for, hvordan virksomheder må behandle persondata. Reglerne ændrer sig og kan være komplekse, så tjek de aktuelle regler og appens egen privatlivspolitik, hvis du vil vide, hvad data bruges til.
Sådan gennemgår du tilladelserne
Menuerne hedder lidt forskelligt fra telefon til telefon, men princippet er det samme. Leder du i indstillingerne efter “Privatliv” eller “Apps” og “Tilladelser”, finder du typisk to forskellige visninger: én pr. tilladelse (hvilke apps har adgang til placering?) og én pr. app (hvad må denne app?). Begge er nyttige. En gennemgang kan se sådan ud:
- Start med placering, mikrofon og kamera, og se hvilke apps der har adgang. Fjern dem, du ikke genkender eller sjældent bruger.
- Skift “altid” til “kun mens appen bruges”, hvor det er muligt.
- Gå videre til kontakter, billeder og kalender, og spørg dig selv, om appen rent faktisk bruger dem.
- Afinstaller apps, du ikke har brugt længe. En app, der ikke findes, kan ikke indsamle noget.
Nogle styresystemer fjerner automatisk tilladelser fra apps, du ikke har åbnet i lang tid. Tjek i dine indstillinger, om funktionen findes hos dig, og om den er slået til.
Hvad betyder det for dig?
Du behøver ikke nægte alt. En app, der ikke får de rette tilladelser, kan være ubrugelig, og det er ikke meningen, at privatliv skal gøre telefonen besværlig. Pointen er at gøre tilladelserne til et aktivt valg frem for en refleks.
Næste gang rudespørgsmålet dukker op, så stil dig selv to korte spørgsmål: Har appen brug for det her for at gøre det, jeg bad den om? Og kan jeg nøjes med en smallere tilladelse? Svarer du ja til det første og nej til det andet, så tryk Tillad uden dårlig samvittighed. Ellers er “Tillad ikke” et fuldt ud legitimt svar, og du kan altid ændre mening senere.
