Det begynder ofte med en lille bemærkning: “Jeg skal lige spille én runde til.” Så er en time gået, og en anden dag opdager du en regning for spilindhold, som ingen kan huske at have godkendt. Spil er blevet en stor del af mange børns og unges hverdag, og de fleste spil i dag er forbundet til internettet, hvor man kan købe ting og skrive med fremmede.
Forældrekontrol kan hjælpe med at sætte rammer. Men det er ikke en magisk lås, og det virker bedst sammen med en samtale. Her er, hvordan de tekniske værktøjer typisk fungerer, og hvordan I kan bruge dem klogt.
Hvad er forældrekontrol egentlig?
Forældrekontrol er indstillinger, der giver en voksen mulighed for at styre, hvad et barn kan bruge på en enhed eller en konto. De fleste konsoller og styresystemer til pc har deres egne familiefunktioner. Her opretter du typisk en børnekonto, der er knyttet til din egen voksenkonto, og så kan du bestemme rammerne derfra.
Der findes også spiltjenester og butikker, som har deres egne indstillinger, ud over dem på selve enheden. Det betyder, at rammerne nogle gange skal sættes flere steder: på konsollen eller computeren, i den butik, hvor der købes spil, og i selve spillet, hvis det har sin egen chat eller egne køb.
Menuernes navne og placering ændrer sig fra tid til anden, så det bedste råd er at søge efter “familie”, “børn” eller “forældrekontrol” i indstillingerne eller i udbyderens hjælpesider.
Det er klogest at sætte rammerne op, før barnet får enheden i hænderne. Det er langt lettere at starte med klare regler end at indføre dem bagefter, når barnet har vænnet sig til at kunne gøre, som det vil. Og husk at oprette barnets konto med den rigtige fødselsdato, for mange systemer vælger standardindstillinger ud fra alder.
Sådan sætter I rammer for spiltid
De fleste systemer kan begrænse tiden på to måder. Man kan sætte en daglig grænse, fx en vis tid pr. dag, eller man kan fastlægge tidsrum, hvor enheden må bruges, så der er lukket om aftenen og om natten. Nogle gange kan man kombinere de to.
Når tiden er gået, kan systemet gøre forskellige ting. Det kan advare barnet, lukke spillet eller låse enheden. Tjek, hvad der sker, så der ikke opstår nogen overraskelser midt i et spil, hvor fremskridt kan gå tabt. Det kan være en god idé at aftale, at barnet får en advarsel i god tid, så der er tid til at gemme.
En teknisk grænse er mest effektiv, når barnet ved, hvorfor den er der. Hvis grænsen kommer som en overraskelse, ender den ofte som en kampplads. Hvis I har talt om den, bliver den i stedet en fælles regel, og så er skærmen bare værktøjet, der holder den.
Overvej at have forskellige rammer for hverdage og weekender, og lad gerne plads til undtagelser, fx en regnvejrsdag eller en aftale om at spille sammen med en ven. Rammer, der kan bøjes en smule, holder ofte bedre end rammer, der skal brydes for at give mening.
Hvordan stopper I utilsigtede køb?
Mange spil sælger ekstra indhold: nye udseender, ekstra baner, mønter eller kasser med tilfældigt indhold. For børn kan det være svært at skelne mellem rigtige penge og spilpenge. Derfor er det vigtigt at have styr på betalingen.
De fleste platforme giver dig mulighed for at kræve godkendelse, før et barn kan købe noget. Nogle lader dig give barnet en fast saldo, som kan bruges, til der ikke er mere. Andre lader dig slå køb helt fra. Fjern gerne gemte betalingskort fra børnekontoen, eller sørg for, at en adgangskode eller et fingeraftryk er påkrævet.
Tal også om, hvad tilfældige belønninger er, og hvorfor spil bruger dem. Når et barn forstår, at spillet er designet til at lokke til flere køb, bliver det lettere at sige nej.
Slå gerne e-mailnotifikationer om køb til på din egen konto, så du får en kvittering, hver gang der er brugt penge. Så opdager du hurtigt, hvis noget er gledet forbi, og I kan tale om det, mens det stadig er friskt.
Online-kontakt: hvem kan skrive til dit barn?
Online-delen er for mange forældre den mest bekymrende. I mange spil kan spillere chatte i tekst, tale i headset eller sende venneanmodninger. Det kan være en fantastisk måde at holde kontakten med venner på, men det åbner også for kontakt med fremmede.
Forældrekontrollen kan som regel styre flere ting:
- hvem der kan sende venneanmodninger
- om barnet kan skrive og tale med andre, kun med venner eller slet ikke
- om barnet kan se indhold, som andre spillere har lavet
- hvem der kan se barnets profil og aktivitet
Gennemgå disse indstillinger sammen med barnet, og vælg de mest forsigtige, når barnet er lille. Efterhånden som barnet bliver ældre, kan I åbne op i takt med, at det viser, at det kan håndtere det.
Tal også om stemmechat. Det er en anden oplevelse end tekst, fordi man hører tonefald og alder, og fordi der ikke er noget filter. Mange spil lader dig slå mikrofonen fra eller blokere enkelte spillere, og barnet bør vide, hvordan det gøres, og at det altid er i orden at bruge den funktion.
Vigtigst af alt er det, at barnet ved, at det kan komme til dig, hvis noget føles forkert, uden at risikere at få taget spillet fra sig. Hvis konsekvensen af at fortælle er, at spillet forsvinder, lærer barnet at tie.
Aldersmærkning og indhold
Spil er normalt aldersmærket, så du kan se, om indholdet er egnet til en given aldersgruppe. Mærkningen siger noget om indholdet, fx vold eller grov sprogbrug, men den siger ikke noget om, hvor godt et spil passer til dit barn. Den siger heller ikke noget om chatten, hvor andre spillere kan sige hvad som helst.
Mange systemer lader dig sætte en øvre aldersgrænse for, hvilke spil barnet kan starte. Tjek de aktuelle regler og anbefalinger om aldersgrænser, for de kan ændre sig, og forskellige tjenester kan have deres egne vilkår.
Når teknikken ikke er nok
Børn er opfindsomme. De kan finde en anden enhed, bruge en vens konto eller gætte en kode. Derfor er forældrekontrol aldrig en erstatning for opmærksomhed. Spil selv med, spørg ind til det, barnet spiller, og lad barnet vise dig, hvad der er sjovt.
Sæt også et tidspunkt til at tage reglerne op igen. Det, der var rimeligt for et år siden, passer måske ikke længere.
Et godt udgangspunkt kan være en kort, skriftlig aftale, som I laver sammen: hvornår der spilles, hvad der må købes, og hvad barnet gør, hvis noget føles ubehageligt. Når barnet selv har været med til at formulere reglerne, er det lettere at huske dem og følge dem. Det handler ikke om mistillid, men om at give barnet en tryg ramme at færdes i, mens det lærer at navigere på egen hånd.
Bundlinjen
Start med at oprette en børnekonto, sæt rammer for tid, køb og kontakt, og gennemgå dem sammen med barnet. Tjek indstillingerne hver gang, I får en ny enhed eller et nyt spil, og tal om det, der sker online. Teknikken er en støtte, men samtalen er det, der holder.
